Kulturpavillon

Sammen med korinth Kulturhus arbejder vi med planer om, at lave en kulturpavillon i byparken.

Vi forestiller os en multifunktionsbygning med meget alsidige anvendelsesmuligheder, afhængig af årstiden.

Grundlæggende skulle det være et belagt område, en bane, på ca. 16 x 28 m, med mulighed for at etablere bander og indhegning.

Den skal kunne bruges til børneaktiviteter med skateboard og rulleskøjter, dans og musik, koncerter og om vinteren skulle den være en udendørs skøjtebane med indlagt køling.

Vi kunne også ønske os at arealet blev overdækket af en tagflade i overstørrelse, så der også var anvendelsesmuligheder i regnvejr.

Endelig var der ønskelig at bygningen kunne aflukkes for at mindske energiforbruget til køling, om natten og i dårligt vejr. Dette kunne evt. være med rulleporte, så bygningen fortsat fremstod åben når portene var rullet op.