Vandkunsten

Vandkunsten i korinth Bypark er opstillet i 2006 og indviet den 5. august som et mindesmærke for, at Korinth blev udnævnt til Årets Landsby 2005.

Skulpturen er skabt af den verdenskendte, lokale kunstner Keld Moseholm som et bestillingsarbejde og på baggrund af en model, udarbejdet i september 2005. Stenen vejer ca. 3 ton, og de 4 figurer er ca. 0,5 m høje.

Vandkunsten signalerer lokalbefolkningens forsøg på at redde sig i sikkerhed ved fælles hjælp, medens vandstrømmene angiver, at der altid er utallige opgaver der skal løses og vanskeligheder, som skal overvindes for et lille landsbysamfund.

Økonomien bag vandkunsten er tilvejebragt primært gennem lokale indsamlinger og støtte, men også den Faberske Fond har givet en hjælpende hånd.

 

En af fyns største kraner måtte til for at bringe den store sten på plads på stensoklen midt i søen.

 

 

Vandkunsten er unik i flere henseender, såsom financieringen, men også placeringen midt i en sø er ganske speciel, og har medført flere krævende opgaver. Således skulle der en kæmpekran til at placere grundstenen midt i søen, ligesom færdiggøringsarbejdet af kunstneren skulle foretages i "åben sø" fra en tømmerflåde, skabt til lejligheden.

 

 

Efter at stenen var anbragt på sit fundament midt i søen skulle figurerne fastgøres, og derfor måtte kunstneren og hans hjælper ud på en tømmerflåde, for at færdiggøre vandkunsten. Keld holdt godt fast i figurerne, for der var ingen der havde lyst til at dykke i det 4 m dybe vand for at finde en tabt figur.

 

 

 

 

 

 

 

 

Den sidste færdiggøring af stenen blev udført efter at figurerne var placeret og vandtilstrømningen var startet, så de opståede vandstrømme kunne finde sin endelige bevægelse.

 

 

 

 

 

 

 

Det endelige resultat bliver betragtet på nærmeste hold, med tømmerflåden blev dog sendt ud for at hente kunstneren efter endt arbejde.

 

 

 

 

Her er så det endelige resultat, indviet 5. august 2006 !!!!!